Marielyst Strand

LANGE LYSE SOMMERDAGE MED SAND MELLEM TÆERNE OG MAREHALM I HÅRET, EN SVALENDE IS ELLER EN KØLIG SODAVAND I SKYGGEN, SANKT HANS AFTEN MED STUDENTER, DER KASTER DERES NOTER IND I DET BRÆNDENDE BÅL. EFTERÅRSVANDRING LANGS HAVET MED VARM CHOKOLADE PÅ TORVET, VINTERGÅTURE MED ISFLAGER OG SNE I DET OPSKYLLEDE TANG OG SKOLDHED JULEGLØGG INDENFOR.

Alt dette tiltrækker tusindvis af mennesker, der igen og igen vender tilbage til Marielyst Strand. Fuldstændig som de gæster, der første gang i 1906 slog sig ned i et af de 12 gæsteværelser på Marielyst Østersøbad, som var indrettet i en gammel lade på gården Marielyst. Den havde navn efter Marie Jørgensen.

Som driftig gårdmandskone var hun allerede nogle år tidligere begyndt at plante til omkring gården, som hun så for sig som sommerpensionat. Den anden gård, der samtidig også blev sommerpensionat, hed Nørrevang, nu Marielyst Kro.

I dag er ferieområdet vokset både sydpå og nordpå og har omdannet magre hede- og sandmarker og tørlagte områder til at være et langstrakt sommerhusparadis, populært både sommer og vinter og med flere og flere fastboende. Men stadig med stemningen af Østersøbad, især når man nærmer sig havet fra Torvet for enden af Marielyst Strandvej.

Vand, sand, strand og badehoteller hører sammen, og da Torvet i 2014-15 blev renoveret, var det netop med tanken om, at badehotelidyllen og naturen skulle genforenes. Helt oppe fra Torvet mærker man, at vi er tæt på havet. De 4500 kvadratmeter egetræsplanker, der er lagt hen over et tidligere meget trafikeret vejsving, gør Torvet til et veritabelt terrassegulv som på et badehotel. Et fællesrum, der bruges til torvedage, optræden og kunsthåndværkermarkeder.

Fra toppen af Sømærket midt på Torvet får man netop fornemmelsen af sammenhængen, fordi plankerne fortsætter helt ned til stranden og knytter torv og hav sammen. Langs med ruten stikker totter af marehalm op, leder os forbi nåletræer, der er typiske for bevoksningen i sommerhusområdet, og naturligt videre ned mod havet.

Lige inden bølgerne nås, skal man op over Det falsterske Dige. Diget strækker sig mange kilometer fra Gedesby i syd til Ulstrup i nord. Dette dige sikrer mod oversvømmelse og vedligeholdes af Det falsterske Digelag. Ikke alle, der lægger sig i læ her om sommeren eller kravler op og ned ad diget, tænker over, at netop dette dige skal beskytte mod det lunefulde hav. Østersøen kan være voldsom, og hvis man ikke husker at passe på diget, kan den næste store stormflod være skæbnesvanger for hele området.

Stormfloden i 1872 oversvømmede ikke alene Marielyst, men det meste af Sydfalster og tæt på en tredjedel af Lolland. Katastrofen sidder dybt i bevidstheden: Ved Marielyst Kro kan man på en granitsølje se, hvor uhyggeligt højt bølgetoppene stod omkring gården, godt tre meter over dagligt vande.

Gården Marielyst, hvor det hele begyndte, kan skam stadig genfindes, hvis man kigger godt efter på Højskolen Marielyst. Østersøbadet er blevet til højskole, der danner rammen om kulturelle arrangementer året rundt. Skolen er et vigtigt aktiv for hele området og har senest fået tilbygget en smuk koncertsal, hvor en lang række af murstenene er doneret af enkeltpersoner som bidrag til byggeriet.

Lige ud for indkørslen til højskolen står en buste af advokaten Frederik Graae. Det var ham, der så muligheder i Bøtø tilbage i 1906 og investerede i at ombygge Marielyst og udstykke området. I sine erindringer om Sydhavsøerne skriver han: ”Der ligger guld i Bøtøs sand, og en dag vil dette Klondyke blive opdaget af guldgraverne.”